Færdselsstyrelsen havde den 25. august 2026 inviteret til et møde omkring digitaliseringen af VOSAK.
Styrelsen har længe haft et ønske om at digitalisere VOSAK, og branchen har været tæt involveret. Imidlertid har projektet været holdt lidt hen i en periode for at sikre, at det endelige produkt ville kunne tilpasses løbende. Det skulle være en stabil og langtidsholdbar løsning; ellers ville det være spild af tid.
Fokus for projektet er fortsat, at det skal være lettere at finde de relevante regler – både for brugere eksternt og internt.
Efter input fra branchen arbejdes på en webside og en app. Sidstnævnte vil også kunne fungere offline – og det skal der kommunikeres skarpt om, så man sikrer, at det altid er den opdaterede, man har liggende lokalt.
Websitet har fokus på tilgængelighed og intuitive søgemuligheder. Filtrering skal være nemt. Tilsvarende skal ændringer være tilgængelige og kunne overvåges – herunder med notifikationer. Versioneringer vil kunne ses – men kun fremadrettet – dvs. fra den dag, hvor digitaliseringen går i luften.
Forventningen er, at websiden er klar ved årsskiftet – og først på året 2027 kommer app’en så. Selve PDF’en vil ikke blive ændret i forbindelse hermed – den forventes fortsat at være tilgængelige.
Færdselsstyrelsen inviterede samtidig branchen til et endnu tættere samarbejde med branchen – og det har vi i Køretøjsopbyggerne naturligvis meldt ind på; digitalisering kan være et rigtig godt redskab til at gøre hverdagen lettere.
Henvendelse
Kontakt sekretariatsleder Johanne Berner på tlf. 22415103 for at høre mere.
