Færdselsstyrelsen har i dag udsendt nyhed om, at VOSAK er opdateret og fejlrettet. Fra og med d.d. skal den nye vejledning anvendes. Opdateringerne består i:
- § 30 er nu i overensstemmelse med Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse (Dfk)
- Afsnit 14.02.3.2 er opdateret jf. ændringer på svensk udstedte registreringsattester
- Afsnit 14.03.5 § 41 er ændret
- Afsnit 6.02.020 nr. 6 er opdateret, således at brugeren skal medbringe dokumentation for eftermonteret LED-lyskilder såfremt ændringen ikke er indskrevet i DMR som en konstruktiv ændring.
Den opdaterede vejledning findes her!
Og apropros Færdselsselstyrelsen…
Et medlem rettede i december 2024 henvendelse til sekretariatet omkring en problemstilling med totalvægt på lastbiler med bagmonterede, aftagelige kraner. Problematikken gik på, at 4-akslede lastbiler med sådanne kraner ikke kunne få gavn af den højere indførte vægtgrænse (op til 36 t), idet der iht. VOSAK pkt. 3.01.V07 kun kan noteres én totalvægt for andre køretøjer, end dem, der specifikt er oplistet (herunder blokvogne).
En hurtig henvendelse til Færdselsstyrelsen har nu affødt en afklaring:
Færdselsstyrelsen bekræfter, at der for disse køretøjer (og lignende) kan foretages syn iht. en flerudførelsesattest, hvor begge totalvægte noteres. Lastbilen skal naturligvis have en vejeseddel både med og uden kran og blanketten for flerudførelser skal udfyldes og medbringes ved syn.
I sekretariatet har vi bedt styrelsen om at opdatere/specificere VOSAK på dette punkt – men indtil da kan bekræftet e-mail fra Færdselsstyrelsen rekvireres hos undertegnede ved behov.
***
Den hurtige løsning og beredvillighed fra Færdselsstyrelsens side kan vi i Køretøjsopbyggerne kun tilskrive det gode samarbejde, der er oparbejdet – og ikke mindst den seriøsitet, som Færdselsstyrelsen har lært at kende igennem tiden fra Køretøjsopbyggernes side.
På den forestående transportmesse i Herning 2025 har vi som naturlig konsekvens heraf også valgt at prioritere en stand lige ved siden af Færdselsstyrelsen, hvor du kan møde bestyrelsen og sekretariatet. Vi glæder os.
På Køretøjsopbyggernes vegne
Johanne Berner, sekretariatsleder
tlf: 22415103

