Kære Køretøjsopbygger
Forud for fællesmødet torsdag den 23. oktober afholdt bestyrelsen er kort bestyrelsesmøde, som du her får referatet fra.
På mødet fortalte Færdselsstyrelsen, at der var en større mængde høringer på vej, herunder nye Detailforskrifter samt en pakke omkring syn.
Høringsfristerne udløber den 25. hhv. 26. november – og det er især Detailforskrifterne, der skal nærlæses, idet der i disse sker en implementering af GSR-II (General Safety Regulation), hvor vi både får dæktryksovervågning og nærmere krav om cybersecurity i form af FN-regulativ 155. Umiddelbart er det en 1:1 implementering – men et nabotjek i Tyskland viser, at man her har undtaget både M og N-køretøjer fra regulativet, hvis der godkendes efter de tyske NIV-regler. Om en tilsvarende løsning kan være interessant i Danmark, skal vi se nærmere ind i.
Hvor finder jeg høringerne?
Udkastet til ny bekendtgørelse om Detailforskrifter er vedhæftet mail sendt d. 31. oktober.
Synslovgivningerne findes her!
Kommentarer modtages gerne senest den 18. november pr. e-mail til mig, jbh@dbr.dk, så vi kan nå at få det indarbejdet i et høringssvar.
Derudover kan vi Køretøjsopbyggerne byde velkommen til medlem nr. 50 i form af A/S Ikast Betonvarefabrik, der har et større, eget, opbygningsværksted. Velkommen til.
Afslutningsvist har Færdselsstyrelsen sendt en vejledning til brug for tildeling af rettigheder i MitID, hvis man ønsker at tilgå NIV-systemet via MitID Erhverv. Den vedhæftes også.
God weekend.
På Køretøjsopbyggernes vegne
Johanne Berner, sekretariatsleder
